Tronkærgårdsvej 208, 8541 Skødstrup

140 m2 rækkehus i meget populært og børnerigt område

* 140 m2 med 4 store værelser
* Velholdt med et flot materialevalg
* Lukket have med masser af sol (sydvendt)
* Et af de mest populære områder i Skødstrup
* Grundejerforening med stor legeplads, boldbane mv.
* Bliv en del af et børnerigt miljø med et godt fællesskab
* Stort skur med skjul til renovationsbeholdere mv.
* Forhave med plads til 2 biler samt terrassemiljø
* Klargjort til elbillader
* 2 x ovenlysvindue med motor (bad og over trappe)
* Indbyggede skabe i alle værelser
* Inventar fra HTH inkl. Quooker
* 1 km til Skødstrup Skole, letbanestop og indkøb

I et af Skødstrups mest eftertragtede områder med boldbaner, legepladser, grønne arealer og gode stisystemer ligger dette flotte rækkehus fra 2014.

Rækkehuset er en del af en lille parcelforening med i alt 19 huse, som er fælles om en stor legeplads, boldbane og et rekreativt område med borde-bænkesæt, sandkasse, bærbuske mv. Her er et godt socialt sammenhold, hvor de fleste husstande er unge børnefamilier med børn i førskolealderen og de mindste klassetrin. Her er der garanti for masser af legekammerater. På vejen arrangeres desuden årlig sommerfest, nytårsløb, arbejdsdage mv.

Huset er optimalt indrettet med nærmest ingen spildplads. I stueplan, som er med gulvvarme, finder man et stort og åbent opholdsmiljø med køkken og stue i forening. Her sørger vinduespartier i hver ende for masser af lys. Køkkenet er fra HTH veludstyret med masser af skabs- og bordplads. Endvidere gæstetoilet og bryggers. Sammen med badeværelset på førstesalen ligger også de fire store værelser som alle har indbyggede skabe. I badeværelset og over trappen er der monteret ovenlysvindue med motor.

Huset har sydvendt have og terrasse på bagsiden samt en forhave med plads til 2 biler og et terrassemiljø. Der er forberedt til nem opsætning af elbillader. Herudover medfølger et stort skur (tidligere carport), som både kan rumme cykler og opbevaring.

Området byder på boldbaner, legepladser, grønne arealer og gode stisystemer, og dertil er området særdeles naturskønt. Der er omtrent én kilometer til Skødstrup Skole. Inden for samme radius finder I desuden supermarked og letbanestop.