Lauritshøj 23, 8541 Skødstrup

Moderne villa med tagterrasse i attraktivt familiekvarter

Et væld af moderne kvadratmeter. Et stort og dejligt køkkenalrum, en grøn og uforstyrret have og en solrig tagterrasse, et familievenligt kvarter, nær både grønne områder og Aarhus C - lyder det som noget for jer? Så er vi glade for, at kunne byde indenfor i denne flotte og indflytningsklare villa på Lauritshøj 23.

Villaen er arkitekttegnet og rummer 188 kvadratmeter, der fordeler sig over to etager, som begge fremstår moderne og indbydende. I hele huset får I gulvvarme, flotte materialevalg og en god planløsning. Villaen byder på fire, lysfyldte værelser samt to badeværelser, der begge fremstår særdeles lækre og rummelige med flot bruseniche, badekar og vaskemøbel. Hertil kommer det store, behagelige multirum, der harmonisk forener køkken alrum og børneafdeling. Køkkenet er fra Svane og fremstår velekviperet og i super flot stand. Hertil hører et fuldt funktionelt bryggers med gode vaskefaciliteter. Tager I trappetrinene oven på vil I desuden opleve den store tagterrasse, der giver jer en udendørsoase i forlængelse af boligen. Ved trappen har I desuden et dobbelthøjt vindue, og så er det værd at nævne, at der er akustiklofter flere steder i villaen.

I kommer til at slå jeres folder i en velbygget bolig fra 2013, der byder på en moderne stand ude som inde. Fra grunden har I et fint kig til bugten og mod skoven, og husets have er dejligt grøn og uforstyrret med solrige pladser, man kan rykke sig rundt efter i løbet af dagen. Haven er omkranset af en frodig hæk, og terrassen flotter sig langs boligen og indbyder til masser af skønne stunder. Til villaen hører desuden et stort, overdækket udhus til cykler, eller hvad end I ønsker jer.

Med adresse her bor I et roligt og familievenligt område med masser af børnefamilier og hyggelige fællesarealer at samles omkring. Via Løgten Østervej har I blot en kilometer til den nærmeste skole, og så er der en kort slentretur til nærmeste indkøbsmulighed. Området inviterer desuden til mange dejlige gåture ved havet og i skoven, der befinder sig nær jeres nye hjem. Både Studstrup Strand og Kaløvig Bådhavn samt skovområder ligger nemlig nær og indbyder til naturskønne udflugter for hele familien. Weekenderne kan stå på cafébesøg i Løgten bymidte eller sågar i Aarhus Centrum, der ligger blot 20 minutters bilkørsel derfra.